Sprogleg med Babblarna
Babblarna er mere end bare en flok farvestrålende figurer. Her har vi samlet nogle tips til, hvordan de kan bruges til at lege sig til bedre tale og et bedre sprog:
Tal om og som Babblarna!
Det er ikke noget tilfælde, at Babblarna hedder, som de gør. Deres navne er sammensat af sproglyde, der dukker op i børns tale på et tidligt tidspunkt, og børn har ofte nemt ved at komme i gang med at sige dem. Babblarna taler selv med lydene i deres navn, så Diddi siger ”di diddi diii”, og Babba siger ”baaa babab ba”. Ved at lave sjov og lyde som Babblarna og opfordre barnet til at efterligne os, får det mulighed for at ”smage” på sproget, allerede inden de rigtige ord dukker op.
Lytteøvelser
Et godt første skridt i legen med figurerne er at træne øret til at høre de små forskelle mellem sproglydene i navnene. Ved hjælp af figurerne lærer barnet at høre forskel på sproglydene ba og da, bi og di, bo og do samt ba-bi-bo og da-di-do. Leg med figurerne, og bed for eksempel dit barn om at give dig Bibbi. Start ikke med alle figurerne på én gang. Nøjes med to figurer i starten, og efterhånden som barnet bliver mere sikkert, kan du tilføje yderligere en figur. Gør legen sjov og spændende, og lad figurerne gemme sig og lege titte-bøh.
Lyd glad, lyd ked af det
Når barnet har lært at sige en eller flere af figurernes navne, kan I begynde at lege sjove rollelege, hvor barnet har en figur, og du har en anden. Barnet siger ba-ba-ba-ba, og du svarer med din figur, som om du taler rigtigt, men du bruger kun figurens lyd: di-di-di-di-di. Lad som om du stiller spørgsmål, bliver glad, ked af det og så videre, men gør det kun med din figurs sproglyde, ikke med ord. Lad der være tydelig forskel på, hvordan du lyder, når du taler, som om du er glad eller ked af det, med kraftig stemme eller blidt og så videre. På den måde lokker du dit barn til at prøve at bruge samme sprogmelodi og betoning som på dansk, men uden at kunne nogen ord. Det er en virkelig god forberedelse til senere at kunne tale med ord.
Læs bøgerne, og sæt ord på alt!
Det er altid stimulerende for sproget at læse børnebøger, men Babblarnas bøger har et ekstra sprogstimulerende twist. De har en gennemtænkt struktur med tydelige gentagelser gennem hele bogen, som giver plads til, at børnene kan gætte og bidrage og være en aktiv del af læsningen. Babblarnas bøger er ikke bare noget, man læser, men snarere en aktivitet med barnet. Grundtanken i alle Babblarnas bøger er, at barnet skal være så aktivt som muligt, bidrage med ord eller svare på spørgsmål på sin egen måde og i egen takt.
Igen og igen
En god måde at tænke på i forhold til læsning og leg er, at det sjoveste for barnet er de ting, som det kender og allerede kan. De fleste børn elsker at læse den samme bog igen og igen, og det er smaddergodt! Gentagelserne hjælper barnet med at forankre sine sprogkundskaber. Når barnet kan bogen eller legen næsten udenad, er det en god idé at begynde at tilføje en lille, ny detalje, hver gang I læser.
Struktur
Det er ikke noget tilfælde, at Babblarnas bøger har en tydelig struktur og altid har det samme oplæg.
Først vil de fleste af bøgerne starte med en præsentation af, hvad bogen handler om. Når barnet kan bogens indhold udenad, er det sjovt for barnet, hvis I stopper op ved det første opslag og lader barnet fortælle, hvad der kommer til at ske i bogen! Det er god hukommelsestræning og en god øvelse i at fortælle selv.
Derefter kommer siderne med spørgsmål, som du stiller, og hvor barnet får rig mulighed for at svare, gætte eller bidrage. Lad barnet få plads, og giv det god tid til at udfylde sin rolle. I starten kan du hjælpe barnet ved at lade det svare sammen med dig, men efter kort tid vil barnet svare selv.
Til sidst i de fleste af bøgerne er der en side med en sammenfatning af, hvad bogen handlede om. Der kan barnet fortælle, hvad de forskellige figurer gjorde eller valgte. Tag jer god tid til at kigge på denne side, og vent på barnets egen fortælling. Hjælp kun i det omfang, som det er nødvendigt for, at barnet skal kunne fortælle selv.
Se bøgerne som noget, I gør sammen, og husk at skiftes til at fortælle. Barnet har sin plads, og du har din – ligesom når man taler med hinanden. Og husk: Det vigtigste er, at I har det sjovt!
Forskellige slags bøger
I ”Dadda siger hej” er der døre, man kan banke på, hvilket passer særligt godt til børn, der har brug for at være motorisk aktive for at bevare koncentrationen. I ”Hvor er Babbas ting?” er det nemt at arbejde med svære begreber som forholdsord (under, på, bagved).
”Talebøgerne” i pap er næsten tekstløse for at lokke både dig og dit barn til at tale om alt det, der sker på billederne. Find på jeres egen historie, udtøm indholdet i billederne, og tal en hel masse. Et godt tip er, at I holder jer til nogenlunde ”samme historie” hver gang og kun tilføjer nogle få, nye detaljer en gang i mellem. De fleste børn elsker gentagelser, og derfor er det først, når de ”kan” historien, at de deltager aktivt i læsningen ved at pege og fortælle. (Eksempler på talebøger: Tit-tit Babblarna, Babbibboo Babblarna!, Daddiddoo Babblarna?)
Bagest i de fleste af bøgerne kan man også se, hvordan man tegner de forskellige ord i bogen, eftersom tegn i kombination med tal er en rigtig god måde at stimulere den tidlige sprogudvikling på. For mange børn er tegn en god hjælp til at tydeliggøre ordene, så de er nemmere at lære. For mange børn er tegnene en bro til talen, som gør det nemmere for tale og sprog at udvikle sig. Tegn er sjove for alle børn og voksne – prøv selv!
I appen ”Babblarna og venner” finder du flere af Babblarnas bøger, og du kan indtale dem med din egen stemme og med film, som fortæller dem med tegn. Husk, at barnet synes, at det er sjovt at læse bøgerne sammen med dig. Jeres samspil gør også indlæringen af sproget mere effektiv.
Leg, leg, leg!
Med Babblarna kan man lege en hel masse og samtidig opbygge sproget. I kan lade jer inspirere af bøgerne eller finde på noget andet, som barnet synes er sjovt. Brug Babblarna sammen med noget andet legetøj, som I har, og lad børnene være med til at bestemme! Hvis vi sætter ord på det, der sker i legen, opsnapper det, børnene siger, og bygger videre på det, kan det være utroligt udviklende for sproget.
Bekræft det, barnet siger
Hvis dit barn siger ”Babba nanna”, kan du sige ”Ja, Babba skal natnat. Babba skal sove.”
Vi kan også komme med forslag til, hvad der kan ske i legen, og se, om børnene kan svare med ord, fagter eller tegn:
”Skal Bibbi bade eller bygge med klodser?” og ”Hvem vil også være med? Dadda eller Babba?”
Det er kun vores (og børnenes) fantasi, der sætter grænser!
Ekstra støtte i sprogudviklingen
Til små og store børn, der har brug for ekstra støtte i deres sprogudvikling, kan man også arbejde målrettet og struktureret med Babblarna. Til det formål har Hatten Förlag faktabøger, vejledninger og meget andet materiale til sproglege.
Sprogudvikling 4-6 år
Sprogudvikling 4-5 år
I denne alder bliver barnets sprog mere og mere voksenagtigt, og de små detaljer begynder at falde på plads. Barnet kan fortælle mere komplekse historier, bruger længere sætninger og bøjer ofte ordene korrekt.
En del uregelmæssige bøjninger kan stadig være svære. Børn kan for eksempel finde på at sige ”gåede” i stedet for ”gik”. Det er også helt almindeligt, at børn har svært ved at udtale visse sproglyde. R-lyden kan være svær for en del børn helt frem til skolealderen.
Tip!
Hvis barnet siger noget, der ikke er helt korrekt, fx ”han gåede til jussebanen”, er det en god idé, at vi selv siger det rigtigt og udbygger sætningen lidt: ”Ja, han gik over til rutsjebanen. Hvad laver han derovre?”
Barnet begynder at interessere sig for tal og bogstaver, og hvis barnet ikke har helt styr på udtalen af visse sproglyde, kan vi ofte hjælpe det på vej ved at lege med lydene. Nogle gange har børn måske ikke rigtig forstået, at der er forskel på k- og t-lyden, og det bliver tydeligere, når man kigger på bogstaverne sammen og prøver at komme i tanker om ord, der starter med den ene eller den anden lyd.
Barnet plejer også at blive bedre til at forstå og bruge mere komplekse begreber. Det kan handle om, at vi kan begynde at sammenligne ting, se hvilke der er ”størst” og ”mindst”, ”ens” eller ”forskellige”.
Tip!
Tænk på, at du skal fodre dit barn med nye ord. Abstrakte begreber er ofte nemmere for børnene at forstå, hvis vi prøver at gøre dem så konkrete som muligt. Vi kan vise, tegne eller lave små eksperimenter sammen og fx lade barnet holde noget ”tungt” og noget ”let”, mens I taler om ordene.
Børn i denne alder begynder også at få lettere ved at leve sig ind i, hvordan andre har det og tænker, og forstå, at alle ikke altid tænker på samme måde som barnet selv. Det kan gøre det nemmere at samarbejde og gå på kompromis, selvom det selvfølgelig stadig kan være svært for barnet ikke at få sin vilje. Medfølelse er trods alt noget, vi kan udvikle hele livet.
Tip!
Et godt tip er altid at sætte ord på både barnets og andres følelser. Hvis der er opstået en konflikt om noget, kan man i en rolig stund tale om, hvad der skete, og måske i fællesskab prøve at finde ud af, hvad man kan gøre i stedet, hvis situationen opstår igen.
Sprogudvikling 5-6 år
Nu er det ved at være tid til skolestart. Barnets tænkeevne udvikles, og det bliver bedre til at drage konklusioner og forstå sammenhænge. Barnet lærer stadig meget gennem leg, men kan som regel også sidde stille i et stykke tid og koncentrere sig om forskellige opgaver.
Det er en fordel for den senere læse- og skriveudvikling, at vi leger med sproget sammen. Vi kan sige rim og remser, tale om, hvordan ord lyder, og lytte efter forskellige lyde i ord. Det styrker den sproglige bevidsthed, det vil sige evnen til at kigge på sproget udefra.
Tip!
Læs ABC-bøger, og husk at øve, hvordan bogstaverne lyder. Bogstaverne har nemlig både lyde og navne. M hedder ”em”, men udtales ”mmm”, og det er jo faktisk lyden ”mmm”, barnet skal bruge for at komme i gang med at sige ord.
Enkelte sproglyde kan stadig være svære for barnet at udtale. For eksempel har cirka 20 % af alle 5-årige problemer med r-lyden. Barnet kan også tage fejl af en del uregelmæssige endelser, men generelt plejer deres sætninger at være grammatisk korrekte.
Børn begynder også at lære flere ting udenad og kan være interesserede i fakta om forskellige ting. Sørg for at tage udgangspunkt i barnets overvejelser og finde yderligere information, forklare på barnets niveau og udvide ordforrådet.
I 6-årsalderen kan børns ordforråd være på 10.000-15.000 ord, og jo mere vi læser og taler med barnet, desto flere ord lærer barnet.
Tip!
Opsnap usædvanlige og svære ord, når I for eksempel læser bøger, og sørg for at forklare og tale om, hvad de betyder.
Barnet kan stadig have svært ved at forklare og fortælle om komplekse ting, men vi kan gøre det nemmere ved at lytte opmærksomt, give barnet tid og støtte ved at stille hjælpespørgsmål for eksempel ”Hvor skete det?” eller ”Hvad skete der bagefter?”
En sjov måde at støtte barnets fortælleevne på er at finde på historier sammen.
I denne alder er venner ofte vigtige, og mange børn begynder i højere grad at sammenligne sig med hinanden. Det kan blive sværere, at der er ting, de ikke kan, og det er vigtigt, at vi støtter barnet. Vi kan tale om, at alle har noget, som de synes er svært, og opfordre barnet til at prøve igen.
Tip!
Bliv ved med at tale om følelser med barnet – både barnets egne og andres. Interaktionen med venner og andre bliver nemmere, hvis man kan sætte ord på sine følelser.
Sprogudvikling 2-4 år
Sprogudvikling 2-3 år
I denne alder sker der ofte en hel del! Ordforrådet vokser, og det bliver nemmere at føre små samtaler med børnene om ting, der interesserer dem. Børnene begynder også at sætte ord sammen til korte sætninger. Først to ord, fx ”se der” eller ”køre bil”, men efterhånden bliver sætningerne længere og længere. Omkring treårsalderen kan børn ofte sige sætninger, som består af 6-7 ord.
Børnene forstår også mere og mere af det, vi siger. Når børn er omkring tre år, kan de ofte følge lidt længere instruktioner, for eksempel: ”Hent bolden, der ligger under bordet.”
Tip! Sprogudviklingen i denne alder varierer meget fra barn til barn. Det gør ikke noget. Det vigtige er, at vi, når vi er sammen med børnene, giver dem den nødvendige støtte, så de kan udvikle sig i deres eget tempo.
Børn i denne alder forenkler som regel udtalen af ord – nogle gange så meget, at det kan være svært for udenforstående at høre, hvilket ord det er. Vælling kan blive til ”ninni” og åbne til ”ne”. Som forælder forstår man heller ikke alt, barnet siger, men man kan ofte komme langt med at vise, at man virkelig lytter og prøver at forstå.
Tip! Hvis barnet bliver frustreret, når du ikke forstår, hvad det siger, kan du prøve at få det til at gøre sig forstået på andre måder, fx ved at pege eller bruge kropssprog.
”Nej” og ”min” er ofte vigtige ord, og børnene vil gerne udtrykke deres vilje. Efterhånden begynder de at sige ”jeg” om sig selv. De begynder som regel også at spørge mere og mere, for eksempel ved at bruge hv-ord. Det er rigtig positivt, for man lærer jo ved at stille spørgsmål!
Som voksen kan du tænke, at du skal være et trin foran barnet og hele tiden bruge lidt længere sætninger, end barnet selv gør. Du skal for eksempel ikke kun sige hv-ordet, men hele sætningen: ”Hvad skal vi lave på legepladsen?” eller ”Hvem er det, der ringer på døren?”
En god måde at hjælpe barnet med at udvikle sit sprog på er at vænne sig til at opsnappe det, barnet siger, og bygge videre på det. Hvis barnet for eksempel siger ”nej vasse”, kan du sige: ”Nej, du vil ikke vaske bamsen.” Barnet bliver bekræftet i, at du har forstået, og du bliver et godt forbillede for, hvordan barnet kan bygge videre på sit sprog.
Tip! Det behøver ikke at være svært at opbygge sprog. Dvæl ved de ting, som barnet kan lide at lave, og sæt ord på det. Læs, syng og sig rim og remser sammen!
Sprogudvikling 3-4 år
Sproget fortsætter med at udvikle sig i en rivende fart i denne alder. Ordforrådet vokser, og barnet både forstår og bruger selv mere komplekse sætninger. Nu bruger barnet som regel også sproget mere og mere, når det leger. De kan lege fantasi- og rollelege og fortælle, hvad der sker i legen.
Barnets udtale bliver tydeligere og tydeligere, men det forenkles stadig en del. To konsonanter efter hinanden kan være svære, så ”brød” bliver for eksempel til ”bød”, og en del sproglyde erstattes af andre. Det er dog meget lettere for udenforstående at forstå, hvad barnet siger.
Tip!
Hvis dit barn udtaler ord forkert, behøver du ikke at rette dem. Derimod kan du altid gentage ordene, som de skal udtales, så du bliver et forbillede for, hvordan barnet kan sige ordet næste gang eller gangen derefter.
Nogle gange har børn i denne alder så meget på hjerte, at de snubler over ordene, og det kan lyde, som om de stammer. Det går i de fleste tilfælde over af sig selv. Det er dog vigtigt, at vi giver barnet tid til at udtrykke sig, så vi ikke afbryder eller stresser barnet, når ordene ikke rigtig vil ud.
Mange børn i denne alder kan godt lide at snakke og diskutere. De kan fortælle om ting, de har set eller lavet, og de spørger meget. Det er naturligvis utroligt godt for sprogudviklingen. Når vi lytter til barnet, svarer på deres spørgsmål, fortæller og forklarer, opbygger barnet både sit ordforråd og sin sprogforståelse.
Tip!
Læs børnebøger sammen, og tal gerne om det, der sker i bogen. Det er en virkelig god måde at opbygge ordforrådet på. Hvis barnet lige er kommet i gang med at lære noget bestemt, fx ord for farver, kan man ofte finde en bog, der handler om det.
I denne alder plejer barnet også så småt at lære lidt mere abstrakte ord, fx ord for former, størrelser og farver. Deres forståelse af enkle tidsbegreber bliver som regel også bedre, så de forstår ord som ”efter”, ”først” og ”i morgen”, selvom de ikke kan afgøre, hvor lang en time for eksempel er. Barnet kan som regel tælle op til tre og nogle gange endnu længere.
Sprogudvikling 0-2 år
Sprogudvikling 0-4 måneder
Allerede når barnet er nyfødt kan det interagere med os ved hjælp af stemme, øjenkontakt og kropssprog. Skrig viser, at der er noget galt, og et barn, der kigger på os, søger måske kontakt. Vi skal være lydhøre og tolke barnets signaler.
Når barnet er omkring to måneder, begynder det ofte at give mere lyd fra sig, for eksempel enkle vokallyde som ”aaa” og ”ooo”. Lidt efter lidt prøver de sig frem med flere forskellige lyde og forsøger at efterligne det, de hører. På den måde tilegner børnene sig de byggesten, inden de begynder at tale. Mange sproglyde og sprogets melodi læres i en tidlig alder.
Tip!
Lyt til barnet, og vær opmærksom på, hvordan det lyder og bevæger sig. På den måde kan du forstå, hvordan barnet har det, og hvad det vil.
Børn har brug for at høre meget tale og kan som regel godt lide at lytte, når vi taler med dem. Tal gerne venligt og blidt, samtidig med at du smiler. Lidt efter lidt vil barnet måske begynde at smile tilbage.
Hvis du er opmærksom, kan du se, hvordan barnet også svarer på andre måder, for eksempel ved at bevæge kroppen eller bruge forskellige lyde, når I taler eller laver sjov sammen. Det er de første skridt på vejen til en samtale og utroligt rart og udviklende for barnet.
Tip!
Tal med barnet, og fortæl for eksempel om det, som I ser og oplever. Selvom barnet ikke forstår alt, er det stadig interessant og udviklende. Barnet lokkes også til at prøve at lave forskellige lyde.
Sprogudvikling 4-8 måneder
Barnet afprøver flere lyde, og dets pludren bliver mere og mere varieret. Ofte dukker de første konsonanter op i starten af denne periode, og i slutningen kommer mange børn i gang med stavelsespludren som ”da-da-da”. Barnet afprøver som regel også forskellige stemmelejer og lydstyrker.
Barnet lytter mere og mere opmærksomt, når du taler, og lidt efter lidt begynder barnet at forstå flere og flere almindeligt forekommende ord. Barnet kan begynde at reagere på sit navn eller ord som ”nej”. Men barnet kan også høre forskel på dit tonefald og registrere, om du fx lyder vred eller glad.
Børn i denne alder begynder ofte at opfatte mere af, hvad andre laver og kigger på. Hvis du kigger på noget, vil barnet for eksempel vende sig om og kigge i samme retning.
Tip!
Sæt ord på det, som du og barnet kigger på. Lyt også til barnet, og svar, når det pludrer eller prøver at kommunikere! Det er både spændende og udviklende for barnet, når I skiftes til at lytte og tale – så øver barnet sig i det helt grundlæggende i en almindelig samtale, nemlig at vente på sin tur.
Barnets egen kommunikation med kropssprog, mimik og lyde, bliver gradvist tydeligere. Det bruger stemmen med større variation og kan på den måde ofte udtrykke, om det er glad, sultent eller træt. Men barnet er stadig afhængigt af, at vi tolker og forsøger at forstå, hvad det, det udtrykker, kan betyde.
Tip!
Vær gerne overtydelig, når du taler med dit barn. Brug mimik, fagter eller tegn, og gentag ord flere gange. Overtydelighed gør det lettere for barnet at forstå dig, og du viser også barnet, hvordan det selv kan bruge kroppen til at gøre sig forstået.
Sprogudvikling 8-12 måneder
Nu begynder barnet ofte at bruge flere fagter for at kommunikere, for eksempel ved at pege, vise og vinke. Det varierer dog, hvornår det sker. En del børn peger, når de er omkring 8 måneder, andre når de er 16 måneder. Med tiden vil mange børn begynde at kombinere fagter og lyde for at gøre sig forstået og vil fx pege og sige noget samtidig.
Børn forstår mange ord, inden de selv begynder at tale, og de viser det ved for eksempel at vende sig mod ting, de kender, når du siger deres navn. Barnet vil efterhånden kunne følge enkle opfordringer, for eksempel at tage eller klappe noget.
I slutningen af denne periode plejer de første rigtige ord at dukke op, fx ”mama”, ”baba” og ”se”.
Det er ikke altid helt nemt at høre forskel på pludren og rigtige ord. Selvom du ikke er sikker, kan du tolke det, barnet siger, som ord og bekræfte og gentage ordet for at støtte barnets udvikling. Ved at svare og vise interesse opmuntrer du barnet til at tale mere og prøve igen.
Tip!
Gentag det, barnet siger, og svar gerne på barnets lyde, bevægelser og blikke, som om de betyder mere, end de egentlig gør. Hvis barnet for eksempel er interesseret i en lampe og siger ”ma”, kan du sige: ”Ja, lampe! Sikke en fin lampe.”
I denne alder bliver det også nemmere at kigge på interessante ting sammen. Det er vigtigt, for at barnet skal forstå, hvordan alt fungerer og med tiden lære flere ord. Hvis du taler og bruger fagter, når I kigger på noget, får barnet desuden mulighed for at prøve at efterligne bevægelser og lyde.
Det er stadig ikke helt nemt at tyde, hvad barnet mener, men bare det at du forsøger er med til at udvikle jeres kommunikation. I løbet af dagen er der mange situationer, hvor barnet kan øve sig i at kommunikere og vise, hvad det vil, for eksempel i forbindelse med leg eller spisning.
Tip!
Læs, peg og kig i enkle bøger sammen. Sæt ord på, hvad tingene i bogen hedder, og måske hvordan de lyder. Få barnet til at efterligne lyde eller lave bevægelser og fagter og pege.
Sprogudvikling 1-1½ år
Omkring etårsalderen siger børn som regel deres første ord, men det nøjagtige tidspunkt varierer kraftigt. Nogle børn siger deres første ord, når de er omkring 10 måneder, andre når de er 18 måneder.
Nogle gange kan det også være svært at afgøre, om noget er et rigtigt ord eller bare pludren, men selvom man er usikker, er det altid en god idé at prøve at tolke og svare på det, som om det er ord. Det støtter barnets udvikling.
De første ord er som regel noget, der betyder meget for barnet, for eksempel ”mama” og ”baba”. I starten kan de ord betyde mere eller mindre end det, de betyder for voksne. ”Bil” kan bruges om alle former for køretøjer, mens ”bamse” måske kun bruges om en bestemt bamse. Mange børn laver deres egne ord, og ordenes udtale kan forenkles så meget, at vælling for eksempel bliver til ”ninni”.
Et enkelt ord kan også gøre det ud for en hel sætning. ”Den” kan for eksempel betyde ”giv mig den”.
Tip!
Væn dig til at opsnappe det, barnet siger, og bygge lidt videre på det. Hvis barnet siger ”mu”, kan du sige: ”Ja, mu, der er en ko. Sikke en stor ko!” På den måde hjælper du hele tiden barnet med at bygge videre på sit sprog.
Selv efter at de er begyndt at sige deres første ord, kommunikerer børn stadig meget ved hjælp af fagter og ved at pege. Barnet kan blive frustreret og vred over ikke at kunne gøre sig forstået, men ved at du lytter og viser, at du forsøger at forstå og bruger alle ledetråde til at regne ud, hvad barnet vil, udvikles kommunikationen. Når du tror, at du har fundet ud af, hvad barnet mener, kan du sætte ord på det, så du bliver et forbillede for, hvordan barnet kan udvikle sit sprog.
Tip!
Væn dig til at fortælle dit barn, hvad I laver, og hvad I skal lave i løbet af dagen: ”Når du har badet, skal vi give dig ble på” og ”Vi tager de grønne bukser”. Lad gerne barnet hjælpe til i hverdagen, fx med at hente ting.
Sprogudvikling 1½-2 år
Når barnet er omkring halvandet år, kommer der ofte en periode, hvor ordforrådet udvides hurtigere – det kaldes nogle gange for ”ordspurten” eller ”ordforrådseksplosionen”. Tidspunktet for denne periode, og hvor hurtigt ordforrådet vokser, varierer fra barn til barn. Det betyder, at et barn på omkring to år kan sige fra 50 og helt op til flere hundrede ord.
I toårsalderen begynder mange børn at sætte ord sammen til korte sætninger, oftest på to ord, for eksempel ”se der” eller ”missen mad” Det bliver som regel nemmere for barnet at udtrykke, hvad det vil og har brug for. Ordet ”nej” kan blive ekstrainteressant og vigtigt, og det samme gælder ord som ”min” og ”mit”.
Barnet forstår mere og mere og kan snart følge med i det meste af det, I taler om i hverdagen. Børn kan begynde at hente ting, du beder om, for eksempel et stykke legetøj, eller pege på kropsdele, hvis du for eksempel spørger: ”Hvor er munden?”
Tip!
Ved at lytte til og tale meget med barnet, stimulerer du ikke bare barnets sprog, men også dets generelle udvikling. Du kan for eksempel fortælle om det, som du kan se, at barnet er interesseret i, og alt det, I oplever sammen. Brug gerne børnebøger, sange og remser, og få barnet til at deltage og bidrage med ord eller fagter og lyde.