0 til 2 år

Barnet afprøver flere lyde, og dets pludren bliver mere og mere varieret. Ofte dukker de første konsonanter op i starten af denne periode, og i slutningen kommer mange børn i gang med stavelsespludren som ”da-da-da”. Barnet afprøver som regel også forskellige stemmelejer og lydstyrker.

Barnet lytter mere og mere opmærksomt, når du taler, og lidt efter lidt begynder barnet at forstå flere og flere almindeligt forekommende ord. Barnet kan begynde at reagere på sit navn eller ord som ”nej”. Men barnet kan også høre forskel på dit tonefald og registrere, om du fx lyder vred eller glad.

Børn i denne alder begynder ofte at opfatte mere af, hvad andre laver og kigger på. Hvis du kigger på noget, vil barnet for eksempel vende sig om og kigge i samme retning.

Tip!
Sæt ord på det, som du og barnet kigger på. Lyt også til barnet, og svar, når det pludrer eller prøver at kommunikere! Det er både spændende og udviklende for barnet, når I skiftes til at lytte og tale – så øver barnet sig i det helt grundlæggende i en almindelig samtale, nemlig at vente på sin tur.

Barnets egen kommunikation med kropssprog, mimik og lyde, bliver gradvist tydeligere. Det bruger stemmen med større variation og kan på den måde ofte udtrykke, om det er glad, sultent eller træt. Men barnet er stadig afhængigt af, at vi tolker og forsøger at forstå, hvad det, det udtrykker, kan betyde.

Tip!
Vær gerne overtydelig, når du taler med dit barn. Brug mimik, fagter eller tegn, og gentag ord flere gange. Overtydelighed gør det lettere for barnet at forstå dig, og du viser også barnet, hvordan det selv kan bruge kroppen til at gøre sig forstået.

Nu begynder barnet ofte at bruge flere fagter for at kommunikere, for eksempel ved at pege, vise og vinke. Det varierer dog, hvornår det sker. En del børn peger, når de er omkring 8 måneder, andre når de er 16 måneder. Med tiden vil mange børn begynde at kombinere fagter og lyde for at gøre sig forstået og vil fx pege og sige noget samtidig.

Børn forstår mange ord, inden de selv begynder at tale, og de viser det ved for eksempel at vende sig mod ting, de kender, når du siger deres navn. Barnet vil efterhånden kunne følge enkle opfordringer, for eksempel at tage eller klappe noget.

I slutningen af denne periode plejer de første rigtige ord at dukke op, fx ”mama”, ”baba” og ”se”.

Det er ikke altid helt nemt at høre forskel på pludren og rigtige ord. Selvom du ikke er sikker, kan du tolke det, barnet siger, som ord og bekræfte og gentage ordet for at støtte barnets udvikling. Ved at svare og vise interesse opmuntrer du barnet til at tale mere og prøve igen.

Tip!
Gentag det, barnet siger, og svar gerne på barnets lyde, bevægelser og blikke, som om de betyder mere, end de egentlig gør. Hvis barnet for eksempel er interesseret i en lampe og siger ”ma”, kan du sige: ”Ja, lampe! Sikke en fin lampe.”

I denne alder bliver det også nemmere at kigge på interessante ting sammen. Det er vigtigt, for at barnet skal forstå, hvordan alt fungerer og med tiden lære flere ord. Hvis du taler og bruger fagter, når I kigger på noget, får barnet desuden mulighed for at prøve at efterligne bevægelser og lyde.

Det er stadig ikke helt nemt at tyde, hvad barnet mener, men bare det at du forsøger er med til at udvikle jeres kommunikation. I løbet af dagen er der mange situationer, hvor barnet kan øve sig i at kommunikere og vise, hvad det vil, for eksempel i forbindelse med leg eller spisning.

Tip!
Læs, peg og kig i enkle bøger sammen. Sæt ord på, hvad tingene i bogen hedder, og måske hvordan de lyder. Få barnet til at efterligne lyde eller lave bevægelser og fagter og pege.

Omkring etårsalderen siger børn som regel deres første ord, men det nøjagtige tidspunkt varierer kraftigt. Nogle børn siger deres første ord, når de er omkring 10 måneder, andre når de er 18 måneder.

Nogle gange kan det også være svært at afgøre, om noget er et rigtigt ord eller bare pludren, men selvom man er usikker, er det altid en god idé at prøve at tolke og svare på det, som om det er ord. Det støtter barnets udvikling.

De første ord er som regel noget, der betyder meget for barnet, for eksempel ”mama” og ”baba”. I starten kan de ord betyde mere eller mindre end det, de betyder for voksne. ”Bil” kan bruges om alle former for køretøjer, mens ”bamse” måske kun bruges om en bestemt bamse. Mange børn laver deres egne ord, og ordenes udtale kan forenkles så meget, at vælling for eksempel bliver til ”ninni”.

Et enkelt ord kan også gøre det ud for en hel sætning. ”Den” kan for eksempel betyde ”giv mig den”.

Tip!
Væn dig til at opsnappe det, barnet siger, og bygge lidt videre på det. Hvis barnet siger ”mu”, kan du sige: ”Ja, mu, der er en ko. Sikke en stor ko!” På den måde hjælper du hele tiden barnet med at bygge videre på sit sprog.

Selv efter at de er begyndt at sige deres første ord, kommunikerer børn stadig meget ved hjælp af fagter og ved at pege. Barnet kan blive frustreret og vred over ikke at kunne gøre sig forstået, men ved at du lytter og viser, at du forsøger at forstå og bruger alle ledetråde til at regne ud, hvad barnet vil, udvikles kommunikationen. Når du tror, at du har fundet ud af, hvad barnet mener, kan du sætte ord på det, så du bliver et forbillede for, hvordan barnet kan udvikle sit sprog.

Tip!
Væn dig til at fortælle dit barn, hvad I laver, og hvad I skal lave i løbet af dagen: ”Når du har badet, skal vi give dig ble på” og ”Vi tager de grønne bukser”. Lad gerne barnet hjælpe til i hverdagen, fx med at hente ting.

Når barnet er omkring halvandet år, kommer der ofte en periode, hvor ordforrådet udvides hurtigere – det kaldes nogle gange for ”ordspurten” eller ”ordforrådseksplosionen”. Tidspunktet for denne periode, og hvor hurtigt ordforrådet vokser, varierer fra barn til barn. Det betyder, at et barn på omkring to år kan sige fra 50 og helt op til flere hundrede ord.

I toårsalderen begynder mange børn at sætte ord sammen til korte sætninger, oftest på to ord, for eksempel ”se der” eller ”missen mad” Det bliver som regel nemmere for barnet at udtrykke, hvad det vil og har brug for. Ordet ”nej” kan blive ekstrainteressant og vigtigt, og det samme gælder ord som ”min” og ”mit”.

Barnet forstår mere og mere og kan snart følge med i det meste af det, I taler om i hverdagen. Børn kan begynde at hente ting, du beder om, for eksempel et stykke legetøj, eller pege på kropsdele, hvis du for eksempel spørger: ”Hvor er munden?”

Tip!
Ved at lytte til og tale meget med barnet, stimulerer du ikke bare barnets sprog, men også dets generelle udvikling. Du kan for eksempel fortælle om det, som du kan se, at barnet er interesseret i, og alt det, I oplever sammen. Brug gerne børnebøger, sange og remser, og få barnet til at deltage og bidrage med ord eller fagter og lyde.